Hvad laver alle de motionscykelryttere i Syddjurs Kommune?

Vejene bliver ikke som udgangspunkt spærret af, men cykelløbet kan påvirke fremkommeligheden, når rytterne cykler igennem kommunen. Der kan i perioder forekomme mange cyklister på vejene i området. I Søby er der blandt andet energidepot som arrangeres i samarbejde med Søby Forsamlingshus.
Aarhus Cykeltour har start og mål på Pier 3 i Aarhus. Og motionscyklisterne deltager på ruter på henholdsvis 80 og 160 kilometer.
Cyklisterne forventes at befinde sig i Syddjurs Kommune i tidsrummet cirka kl. 9:35 – 11:35. Trafikanter opfordres til at være ekstra opmærksomme, holde god afstand, udvise tålmodighed eller om muligt finde en alternativ vej uden om cykelløbet.
Kort: Aarhus Cykeltour
Cykelruterne kan også ses på løbets hjemmeside, aarhuscykeltour.dk.
Ruten vil på dagen være markeret med skilte, og officials samt BMW Race Marshalls vil være placeret på udvalgte steder. De vejleder deltagerne, men den almindelige færdselslov gælder under hele arrangementet. Trafikofficials og BMW Race Marshalls har dog mulighed for at standse og starte den offentlige trafik kortvarigt, hvis det vurderes nødvendigt for den fælles sikkerhed.
Tak for at dele vejen.






Accepter kun nødvendige cookies